Svampe speltotto
Course: Vegetarretter
Antal
4
personerTilberedningstid
45
minutesEn rigtig efterårsret. Cremet speltotto fyldt med smagfulde svampe.
Ingredienser
2 løg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakket
200 g svampe, finthakket, fx kejserhatte, portobello eller champignon
400 g speltkerner
2 glas hvidvin
1 l kyllingefond
100 g parmesan, revet
Olivenolie
Salt og friskkværnet peber
- Smørstegte salvie svampe
250 g svampe, fx kejserhatte, portobello eller champignon
2 spsk. smør
15 blade salvie, grofthakket
Salt og peber
Sådan gør du
- Varm olie i en stor gryde. Sautér løg og hvidløg i et par minutter og tilsæt herefter finthakkede svampe.
- Når svampene er gyldne og har afgivet væske, kommes speltkernerne ved, og der sauteres yderligt i nogle minutter.
- Kom nu hvidvin på og lad den reducere under varmen.
- Skru ned på medium varme og hæld varm fond på så det lige dækker indholdet i gryden.
- Rør jævnligt rundt og kom fond på ca. hvert 5 minut, indtil al fonden er optaget, og du står tilbage med en cremet lækker speltotto. Dette tager ca. 30-35 minutter.
- Imens risottoen simrer tilberedes de smørstegte salvie svampe.
- Rens svampene og skær dem i mundrette bider.
- Kom smør på en varm stegepande og steg svampene forsigtigt – uden meget omrøring.
- Tilsæt salvien de sidste 2-3 minutter og krydr med salt og peber.
- Tag risottoen af varmen vend revet parmesan i. Smag til med salt og peber.
- Server risottoen varm med stegte svampe og ekstra revet parmesan på toppen.
Del opskrift på Facebook