Smørrebrød med bagte jordskokker, persillemayo og tørrede løg
0.0 from 0 votes
Course: Vegetarretter
Antal
8
portioner
Tilberedningstid
1
hour
Smørrebrød med bagte jordskokker, urtemayo og tørrede løg smager virkelig skønt, og er et lækkert alternativ til traditionelt smørrebrød.
Ingredienser
500gjordskokker
olivenolie
salt og peber
1æble
1citron
1pose tørrede rødløg eller zittauerløg fra Tvedemose
8skiverrugbrød
Urtemayo
1æg
1/2tsksalt
1tskdijonsennep
1tskeddike
2dlsmagsneutral olie
1bundt frisk dild og persille
1citron
salt og peber
Sådan gør du
Skrub jordskokkerne rene og skær dem i ca 1 cm tykke skiver. Vend dem med olivenolie og drys med salt og peber. Bag jordskokkerne møre og gyldne ved 200 grader i ca 30 min. Lad jordskokkerne køle af – de kan både serveres helt kolde eller ved stuetemperatur.
Skær æblet i helt små tern og vend med frisk citronsaft.
Urtemayo
OBS – du skal bruge en stavblender til denne opskrift. Se alternativ i tips længere nede.
Kom ægget i en høj smal kande som passer med stavblenderen – pas på at ægget ikke går i stykker.
Drys salt ovenpå ægget, derefter sennep og til sidst eddike. Pas stadig på at ægget ikke går i stykker.
Hæld forsigtigt olie ned i kanden ovenpå ægget.
Kom en stavblender ned i bunden af kanden og begynd at blende. Når du kan se at det begynder at tykne trækker du forsigtigt stavblenderen opad og kører stavblenderen op og ned. Tilsæt dild og persille og blend videre til du får en grøn tyk mayonnaise.
Smag urtemayoen til med citronsaft, salt og peber. Kom urtemayoen i en sprøjtepose og opbevar på køl indtil den skal bruges.
Anretning
Kom 2-3 skiver bagte jordskokker på et stykke smurt rugbrød. Top med dutter af urtemayo, æbletern, frisk dild og sprøde tørrede løg.
Tip
Hvis du ikke vil lave mayo fra bunden, så kan du alternativt blende en god købemayo med frisk dild og persille og smage til med citronsaft, salt og peber.