Græskar i fad med linser og tahindressing

4.0 from 1 vote
Course: Vegetarretter
Antal

4

pers
Tilberedningstid

40

minutes

En nem og lækker omgang mad i fad med bagt græskar, linser, granatæblekerner og tahindressing. Dejlig planterig hverdagsmad, der passer sig selv i ovnen.

Ingredienser

  • 1/2 græskar (gerne gråt græskar som fx crown Prince eller butternut squash)

  • 2 rødløg

  • 1/2 tsk chiliflager

  • 1 tsk sød paprika

  • 1 tsk spidskommen

  • Salt og peber

  • 2 spsk olivenolie

  • 25 g bredbladet persille

  • 1 dåse belugalinser

  • 1/2 granatæble, kernerne

  • Tahindressing
  • 2 spsk lys tahin

  • 2 spsk ristet sesamolie

  • Saft af 1/2 citron

  • 1 tsk honning

  • Koldt vand

  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skær græskar i grove tern og skær løgene i både. Bland krydderierne med salt og peber og vend grøntsagerne med olivenolie og krydderblandingen. Fordel i et fad og bag ved 200 grader varmluft i ca 30 min. til græskarret er mørt og har fået farve.
  • Pisk alle ingredienserne til tahindressingen sammen mens grøntsagerne bager i ovnen – smag til med salt og peber og juster konsistensen med koldt vandt, så den kan “hældes” over grøntsagerne.
  • Hak bredbladet persille groft og pil kernerne ud af granatæblet.
  • Skyl linserne under koldt vand og lad dem dryppe af.
  • Når grøntsagerne er bagt færdige, så lad dem lige stå og køle lidt af i 10-15 min. Fordel nu linser og granatæbler i fadet og vend dem meget forsigtigt med grøntsagerne. Top med bredbladet persille og lidt ekstra granatæblekerner. Hæld til sidst en smule af dressingen over fadet eller server den ved siden af.

Del opskrift på Facebook

Vores jord på Instagram