Stegt kinakål med linser og parmesan

5.0 from 1 vote
Course: Måltidssalater og tilbehør
Antal

4

personer
Tilberedningstid

35

minutes

Smørstegt kinakål smager virkelig skønt! Og i forening med linser, citron, urter og parmesan får man en virkelig velsmagende og smuk anretning.

Ingredienser

  • 1 kinakål

  • 1 dl linser (vi har brugt Anicia linser fra Pure Dansk)

  • 1 bundt frisk dild

  • 25 g parmesan – eller anden fast ost

  • Olivenolie

  • Citronsaft

  • Smør til stegning

Sådan gør du

  • Kog linserne efter anvisningen på pakken – gerne i saltet vand. Lad linserne køle af og vend dem med 1 spsk olivenolie og lidt citronsaft. Smag til med salt og peber hvis nødvendigt.
  • Del kinakålen i 8 både ved at skære det i kvarte og derefter halvere de kvarte stykker. Husk at rense kålen for jordrester mellem de yderste blade og dup den tør inden stegning.
  • Varm en pande op til medium/høj varme og kom både lidt olie og smør på panden. Steg kinakålen på begge sider 1-2 minutter, så kålen får godt med farve men stadig bevarer tekstur indeni. Husk at krydre kålen med salt og peber efter stegning.
  • Anret kålen på et fad sammen med linserne. Dryp evt lidt ekstra citronsaft over kålen. Drys med finthakket dild og flager af parmesan.

Tip

  • Skal du lave opskriften til mange, så kan kinakålen også pensles med olie eller smør og bages i ovnen. Bag kålen ved 200 grader varmluft i ca 15 min til kålen har fået farve og er blevet let mør.

Del opskrift på Facebook

Vores jord på Instagram