Kålvafler er en helt genial måde at få masser af kål på. Vaflerne er fyldt med kål og ærtemel, og de steges sprøde i et vaffeljern. Brug gerne de kålrester du eventuelt har liggende.
Ingredienser
250gfintsnittet kål, fx rød spidskål
1æg
50gærtemel (vi har brugt ingrid ærtemel)
25ghvedemel
1dlkraftig grøntsagsbouillon
1/2tskspidskommen (kan undlades)
50grevet ost
Sådan gør du
Kom ærtemel, hvedemel og spidskommen i en skål og bland det sammen. Tilsæt grøntsagsbouillon og pisk det til en ensartet dej.
Kom fintsnittet kål og æg i dejen og rør det rigtig godt sammen. Brug evt hænderne, så kålen bliver krammet godt ind i dejen.
Varm vaffeljernet op med godt med olie, og steg kålvaflerne til de er gyldne og sprøde. Hold dem evt varme i ovnen indtil servering.
Tip
Du kan servere kålvaflerne med forskellige toppings fx mere snittet kål, avocado, dressing, syltet grønt, laks mm. Du kan også folde vaflerne og bruge dem til sandwichbrød.