En lækker lille hapser, et energiholdigt mellemmåltid, en sundere dessert, en snack inden træning, eller torsdagskage i kantinen. Disse rødbede bars smager fantastisk og kan serveres på mange forskellige måder.
Ingredienser
300gnødder
100ghavregryn
500gdadler
250gbagt rødbede
2spskkakaopulver
100gkokosmel
2spskkokosolie
200gmørk chokolade, ca 55%
Sådan gør du
Skræl rødbederne, skær dem i kvarte, og bag dem ved 180 grader varmluft i ca. 45 min. eller til de er møre.
Hak nødderne halvfint med havregrynene i en foodprocessor, og stil til side i en skål.
Blend nu dadler og rødbeder til en homogen cremet masse.
Smelt chokolade sammen med kokosolie i en mikrobølgeovn eller over vandbad.
Kom alle ingredienserne op til dadelcremen og blend til en samlet dej, men hvor der stadig er bid fra nødderne.
Pres dejen ned i en firkantet form ca. (30 x 30), og glat toppen godt ud. Drys med kokosmel.
Stil på køl indtil den er helt kold og har sat sig.
Skær kagen ud i ca. 30 barer, og opbevar dem i en lufttæt beholder på køl i op til en uge.
Tip
Barerne kan også nemt fryses ned og tages op ca 1 time inden de skal nydes.