Plantebaseret mayonnaise og så endda med grøntsager i? Ja, og denne mayo er både fyldt med smag og super nem at lave. Brug den i alt fra burgers til dip.
Ingredienser
200gsvampe, fx portobello og shiitake
0,5dl aquafaber
2,5dlsmagsneutral olie
1tsk.dijon sennep
1tsk.salt
1spsk.eddike
0,5fedhvidløg
Peber
Sådan gør du
Skær svampene i mindre stykker og steg dem godt af på en pande med olie. Lad svampene køle helt af inden de blendes i mayoen.
Kom aquafaba, dijonsennep, presset hvidløg, salt og eddike i et højt blenderglas. Blend det skummende med en stavblender.
Tilsæt olien i en tynd stråle mens du blender indtil mayoen får en tyk konsistens.
Tilsæt de afkølede svampe og blend dem godt sammen med mayoen til ønsket konsistens – vi lader mayoen få en lidt grov og rustik konsistens.