I det naturskønne område omkring Brande ligger virksomheden Axel Månsson A/S, et af Danmarks mest innovative gartnerier.
Udover icebergsalat, som er den største kultur på gården, producerer Axel Månsson A/S også et bredt sortiment af andre grøntsagskulturer, fx løg, hjertesalat, bladselleri, broccoli, spidskål, hvidkål, grønkål, fennikel og pak choi.
Størsteparten af sortimentet dyrkes økologisk. Sammen med Nature Energy har Axel Månsson A/S etableret landets første økologiske biogasanlæg, der bl.a. giver varme til husstande og værdifuld gødning til grøntsagerne.
”Det fede ved at være gartner, er den korte vej fra vores nyhøstede grøntsager til forbrugerens tallerken. For mig er det afgørende, at vores grøntsager dyrkes så bæredygtigt som muligt. Det giver et bedre klima, og sundere jord, planter og mennesker.”
— Axel Månsson, ejer af Axel Månsson A/S
Grønt på menuen
Friske danske råvarer
Vi producerer bæredygtige råvarer, så jorden forbliver frugtbar år efter år. Gå efter dansk frugt, grønt og bær og nyd smagen af de danske sæsoners skønne råvarer.