Kål
I Danmark dyrkes mange forskellige typer kål – fx grønkål, spidskål, rødkål, hvidkål, savoykål, blomkål og broccoli.
Allermest kendt er broccolien, som også er kendt som en superkål pga. dens mange sunde egenskaber. Alle kål er dog sunde og kan bruges i et væld af sammenhænge. Kål kan steges, brunes, dampes, farseres, marineres og pureres. Kun fantasi og smagsløg sætter grænser for, hvilke fantastiske smagsoplevelser kålen kan bidrage med.
Smag og inspiration
Kål kan tilberedes på utallige måder – fx stegt, kogt, eller dampet. De mange sunde egenskaber ved kål bevares dog bedst, hvis man spiser den rå.
Opbevaring
Kål opbevares bedst på køl indpakket i plastpose eller genanvendelig beholder.
Læs mere om producenten
Hvorfor kål?
Kål er sundt og indeholder mange vigtige næringsstoffer. Derudover holder de mange fibre i kål godt gang i en sund fordøjelse. Og så har kål til og med et lavt kalorieindhold.