Pærer

Pærer har været forædlet og dyrket i mindst 3.000 år, og er i dag en af danskernes yndlingsfrugter.

I maj måned begynder pæretræerne at blomstre, og fra september kan de lækre frugter plukkes. Vi bruger dem rå fx som en frisk madpakkensnack eller i en sprød salat, men pærer er også et hit varme fx i bagværk. Pæren er i sæson fra august til september, og der findes mange forskellige sorter, som hver har deres kvaliteter. Nogle af de mest kendte er fx Clara Friis, Alexander Lukas, Concorde og Conference.

Smag og inspiration

Pæren er sød og lækker i desserter, fx en varm tærte og god i en salat, hvor den bidrager med sødme, fx i de mere bitre salater.

Opbevaring

Pærer holder sig bedst i køleskab, hvor de har en holdbarhed på 1-3 uger. Ved stuetemperatur kan de holde 1-3 dage. Hold dem gerne adskilt fra anden frugt og grønt, da de udskiller ethylen, som fremmer modning og forrådnelse.

Læs mere om producenten

Hvorfor pærer?

Udover at den smager godt, er pæren også en sund spise. Pærer indeholder blandt andet vitaminerne A, B og C og mineralet kalium.