Brogaard ligger på den inderste del af Lammefjorden, hvor de dyrker grøntsager på marker, der tidligere var havbund. Det giver en ganske særlig frugtbar og saltholdig jord beriget med mineraler, der giver grøntsagerne de helt rigtige betingelser for at udvikle god smag og kvalitet.
Gennem mere end 40 år har Brogaard specialiseret sig i dyrkning af grøntsager, og tilbyder i dag et stort sortiment af økologiske produkter. Herunder kartofler, gulerødder, rødbeder, pastinakker, persillerødder og knoldselleri. Derudover har Brogaard også en mindre produktion af spændende økologiske nicheprodukter som farvede rødder og stribede beder.
Hos Brogaard arbejder de hele tiden på at dygtiggøre sig lige fra dyrkningsmetoder, høst, vask, sortering og hurtig nedkøling, så grøntsagerne opnår den bedste kvalitet.
Jorden omkring Lammefjorden ikke blot næringsrig, men også kendetegnet ved at indeholde relativ få sten, som gør at grøntsagerne ikke får små stød og ridser ved høst, og dermed kan holde sig længere.
Grønt på menuen
Friske danske råvarer
Vi producerer bæredygtige råvarer, så jorden forbliver frugtbar år efter år. Gå efter dansk frugt, grønt og bær og nyd smagen af de danske sæsoners skønne råvarer.