Tæt ved Tange Sø, i naturskønne omgivelser, ligger DanRoots, som er en af Danmarks største producenter af rodfrugter.

Her har Klaus Vestergaards familie i tre generationer dyrket gulerødder, pastinakker, persillerødder, jordskokker og rødbeder. Gulerødderne dyrkes både økologisk og konventionelt, imens det resterende sortiment udelukkende dyrkes økologisk.

DanRoots hjerte banker for miljøet. I hele sortimentet er der stor fokus på fødevaresikkerhed, kontrol og sporbarhed, og derfor har gartneriet gennem tiden opnået flere internationale certificeringer.

”Jeg tror på, at det er rigtigt at spise de grøntsager, som gror lokalt. Gulerødder er et eksempel, som trives godt i det danske klima. Om vinteren dækker vi vores marker til med halm, og det gør det muligt for os at høste friske og sprøde gulerødder det meste af året. Det er vi rigtig stolte af.”

— Klaus Vestergaard, ejer af DanRoots

Mere om DanRoots

Grønt på menuen

Friske danske råvarer

Vi producerer bæredygtige råvarer, så jorden forbliver frugtbar år efter år. Gå efter dansk frugt, grønt og bær og nyd smagen af de danske sæsoners skønne råvarer.