Hos familiegartneriet Højvang Grønt har de dyrket løg igennem flere generationer. Vibeke og Hardy Hansen overtog ejendommen i 2009, hvor der udelukkende blev dyrket løg. Produktionen er de seneste år udvidet, så der i dag også produceres broccoli, blomkål, spidskål, kinakål og halloween-græskar.

Gartneriet er placeret på Sydvestsjælland, tæt på kysten og havet, hvor de varme og tørre forhold med mange solskinstimer giver gode vækstbetingelser for grøntsagerne.

I 2023 overtog Højvang Grønt produktionen af Svinningegårds produkter, hvor der dyrkes frilandskål som fx kinakål og rød spidskål. Der er blevet dyrket kål hos Svinningegård i mere end 40 år, og nu fortsætter produktionen hos Højvang Grønt med fortsat fokus på høj kvalitet af kålen, samt udvikling af dyrkningsteknikker og sorter.

”Hos Højvang Grønt bruger vi økologiske principper i den konventionelle produktion. Det gør vi ved at dyrke både kinakål og spidskål i et lukket dyrkningssystem under insektnet, hvorfor vi kan minimere brugen af sprøjtemidler og holde insekter ude af produktionen.”

— Hardy Hansen, Højvang Grønt

Mere om Højvang Grønt

Grønt på menuen

Friske danske råvarer

Vi producerer bæredygtige råvarer, så jorden forbliver frugtbar år efter år. Gå efter dansk frugt, grønt og bær og nyd smagen af de danske sæsoners skønne råvarer.