På Hyldetoftegård, som ligger ved Skælskør, driver Søren Olesen og Anne Birgitte Duus et landbrug med bær som det primære produkt.
De mange solskinstimer på Sydvestsjælland bidrager nemlig til mere smag og sødme i solmodne bær som fx jordbær, hindbær, brombær, ribs, solbær og stikkelsbær. Størstedelen af bærrene dyrkes i tunnelsystemer, som opvarmes af solen og beskytter planterne mod regn og blæst. Hyldetoftegård kan derfor selv i regnfulde perioder levere dagfriske bær, som altid pakkes på gårdens eget pakkeri.
”Efter vi har omlagt størstedelen af vores produktion til tunnelsystemer, har vi kunnet tilbyde danske bær over en længere periode. De første jordbær kommer typisk i maj, mens hindbær og brombær er klar i løbet af juni.”
— Søren Olesen, ejer af Hyldetoftegård
Grønt på menuen
Friske danske råvarer
Vi producerer bæredygtige råvarer, så jorden forbliver frugtbar år efter år. Gå efter dansk frugt, grønt og bær og nyd smagen af de danske sæsoners skønne råvarer.