Kål Shawarma

5 from 1 vote
Recipe by Mette Løvbom Course: Vegetarretter
Antal

4

personer
Tilberedningstid

1

hour 

15

minutes

Denne skønne kål shawarma er et fantastisk bud på en sprød og vegetarisk shawarma sprængfyldt med smag. Flere af elementerne i shawarmaen, fx syltet hokkaido, kan laves på forhånd, og gemmes efterfølgende til andre skønne retter. Lav en ordentlig stak grønkålspandekager, og leg med det fyld du gerne vil prøve – her er et godt udvalg af skønne, grønne elementer du kan prøve af.

Ingredienser

  • Kål Pandekager
  • 3 æg

  • 100 g blade af grønkål, ribbet

  • 100 g hvedemel

  • 65 g smør, + ekstra til stegning

  • 1/4 l letmælk

  • Salt

  • Grillet knoldselleri
  • 1 knoldselleri

  • Olivenolie

  • Salt og peber

  • Lynsyltet hokkaido
  • 1 hokkaido græskar

  • 1/2 dl vand

  • 1/2 dl rørsukker

  • 1/2 dl æblecidereddike

  • Chimichurri marineret kål
  • 100 g blade af grønkål, ribbet (til chimichurrien)

  • 3 fed hvidløg

  • 1/2 dl mørk balsamico

  • 1 1/2 dl olivenolie

  • Salt og peber

  • 2 stængler grønkål

  • 1/4 lille hvidkål

  • Topping
  • 1 glas syltede jalapenos

  • En håndfuld ærteskud

Sådan gør du

  • Start med det syltede hokkaido græskar. Halver græskarret og fjern kernerne.
  • Del det yderlig i kvarte, behold skrællen på og skær det i tynde strimler på et mandolinjern. Kom det hele i et stort sylteglas.
  • Kom vand sukker, og æblecidereddike i en gryde og kog det op, og hæld det over græskarret i sylteglasset og luk til.
  • Lad det trække minimum 30 min – opbevar derefter glasset på køl i op til 2 måneder.
  • Nu forberedes grillet knoldselleri. Skræl sellerien med en skarp kniv, og skyld det derefter rent for evt. jord.
  • Del sellerien i to og skær den i skiver på ca. 1/2 cm.
  • Kom skiverne på en beklædt bageplade, pensl med olie og krydr med salt og peber.
  • Bag sellerien ved 250°C varmluft i ca. 25 min, indtil de har taget farve.
  • Nu laves det marinerede kål. Rib grønkålen og bræk bladene i mindre stykker.
  • Skær stykket af hvidkål i tynde strimler – skær gerne fra top mod rod for at få lange strimler.
  • Kom alle ingredienserne til chimichurrien i en blender og blend 3-4 minutter, indtil saucen er jævn. Smag til med salt og peber.
  • Vend kålen med 3-4 spsk. chimichurri. Opbevar evt. overskuds chimichurri i en lufttæt beholder på køl i en uges tid.
  • Til sidst laves pandekagerne. Kom alle ingredienserne (foruden smørret) i en blender og blend indtil du har en lind, klar, grøn masse.
  • Smelt smørret på en stegepande og hæld det i en tynd stråle forsigtigt ned i dejen under omrøring eller ved lav blender hastighed.
  • Steg pandekagerne gyldne ved medium varme på den samme stegepande, brug ekstra smør til de efterfølgende pandekager.
  • Lav din shawarma som du ønsker med lidt af hvert fyld og top evt. med ekstra jalapenos og ærteskud.

Del opskrift på Facebook