Æblekompot med vanilje

3.9 from 15 votes
Course: Snacks og sødt
Antal

1

portion
Tilberedningstid

30

minutes

En lækker vaniljeprikket æblekompot med sæsonens danske æbler – kan både bruges som marmelade, som topping på morgenmaden eller fx til gammeldags æblekage med makroner og flødeskum.

Ingredienser

  • 0,5 kg æbler – her er der brugt discovery æbler, men du kan sagtens bruge andre æblesorter.

  • 120 g sukker

  • 1 vaniljestang

  • 1 citron

  • 1 dl vand

  • 1 kanelstang (kan undlades)

Sådan gør du

  • Skær æblerne i små tern – behold gerne skrællen på, da det er skrællen der giver den fine farve.
  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud – mas kornene med lidt af sukkeret.
  • Kom æbler, vaniljekorn, vaniljestang, kanelstang, sukker, saften af 1 citron og vand i en gryde. Bring det forsigtigt i kog og lad det koge i ca 20 minutter – husk at røre i det undervejs. Kompotten er færdig når æblerne er møre og de kan moses med grydeskeen.
  • Tag en stavblender og blende kompotten en smule så den bliver lidt glattere i konsistensen. Husk at fiske den tomme vaniljestang og kanelstang op inden du blender. Du kan også vælge at lade kompotten være som den er, hvis du ønsker den mere grov i konsistensen.

Video

Tip

  • Der er stor forskel på sødme/syrlighed i de forskellige æblesorter, så hold gerne tilbage med sukkeret – du kan altid tilsætte mere, hvis du synes den mangler sødme.
  • I opskriften her er det den røde skræl på discovery æblerne, der giver kompotten den smukke farve – bruger du andre æblesorter eller skræller æblerne vil kompotten få en anden farve, men stadig smage skønt.

Del opskrift på Facebook

Vores jord på Instagram