Pizza med æble

Recipe by Emma Martiny
3.6 from 5 votes
Course: Brød og bagning
Antal

4

personer
Cooking time

30

minutes

Æble på pizza er måske ikke noget, du har prøvet før. Men vi lover dig: Det smager overraskende lækkert. De tynde skiver af æble bliver møre, når de bages i ovnen, og tilføjer et syrligt-sødt twist til pizzaen. Det perfekte modspil til mild, cremet ost og sprød, salt pancetta.

Ingredienser

  • Pizzabund
  • 3 dl lunken vand

  • 15 g gær

  • 1 tsk. sukker

  • 5 g salt

  • 150 g durummel (kan erstattes af almindeligt hvedemel)

  • 300 g tipo 00 hvedemel (kan erstattes af almindeligt hvedemel)

  • Topping
  • 250 g ricotta

  • 4 æbler

  • 2 spsk. olivenolie

  • 100 g pancetta

  • 1 håndfuld timian

  • 250 g frisk mozzarella

  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Rør smuldret gær ud i vand i en skål.
  • Tilsæt salt og sukker, og rør durummel i.
  • Tilsæt dernæst Tipo 00 hvedemel en smule ad gangen, og ælt til dejen spændstig. Pas endelig på med at tilsætte for meget mel, for så kan dejen blive tør.
  • Ælt dejen grundigt på bordet, og kom den dernæst tilbage i skålen. Lad den hæve tildækket i ca. 1 time.
  • Tænd ovnen på 250° almindelig ovn. Sæt også bagesten/stål eller en bageplade i ovnen, og lad dem blive varme.
  • Del dejen i fire, og rul dem ud til tynde pizzabunde på et meldrysset bord. Flyt pizzaerne over på bagepapir.
  • Smør pizzabundene med ricotta.
  • Skær æbler i tynde både, og anret dem over pizzaerne.
  • Dryp olivenolie over, og drys med salt og peber.
  • Anret pancetta og stykker af mozzarellaost over pizzaerne, og drys med timian.
  • Bag en pizza ad gangen ved at flytte den over på den varme bagesten/stål eller bageplade. Bag den i cirka 10 minutter, til osten er smeltet og bunden sprød og gylden.

Del opskriften på Facebook