Cous cous salat med bagte gulerødder og yoghurtdressing

5.0 from 3 votes
Course: Måltidssalater og tilbehør
Antal

4

pers
Tilberedningstid

30

minutes

En lækker og smagfuld couscous salat med bagte gulerødder, mynte og yoghurtdressing. Nyd den som en mættende måltidssalat eller som tilbehør til andre retter.

Ingredienser

  • 500 g gulerødder (fx øko mini gulerødder)

  • 2 dl fuldkorns couscous

  • 3 dl grøntsagsbouillon

  • 2 spsk olivenolie

  • 40 g saltmandler

  • 1 tsk spidskommen

  • 1/2 tsk chiliflager

  • Salt og peber

  • Mynte og bredbladet persille, 1 stor håndfuld i alt

  • Yoghurtdressing
  • 2 dl yoghurt (fx sødmælksyoghurt)

  • 1 spsk tahin, lys

  • 1/2 citron, saften heraf

  • 1 tsk sukker

  • Salt og peber

  • 1 fed hvidløg, presset

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skær gulerødderne over, hvis de ikke er helt små. Vend dem med spidskommen, chiliflager, salt og peber og 1 spsk olivenolie. Bag ved 200 grader varmluft i 25 min.
  • Hæld couscous i en stor skål. Kom den varme bouillon over og lad det trække 5 min. Rør 1 spsk olivenolie i.
  • Hak mandlerne groft og hak krydderurterne fint. Kom lidt over halvdelen af krydderurterne i skålen med cous cous og gem en smule til pynt.
  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt, peber og citronsaft.
  • Kom de færdigbagte gulerødder i skålen med couscous og krydderurter og vend det hele godt sammen. Top med flere urter og saltmandler. Server med yoghurtdressing.

Video

Del opskrift på Facebook

Vores jord på Instagram

Privacy Preference Center