Græsk yoghurt med honningristet mysli og brombær

Græsk yoghurt med honningristet mysli og brombær

3.5 from 6 votes
Course: Snacks og sødt
Antal

5

stk.
Tilberedningstid

30

minutes

Enhver god brunch skal indeholde en lækker mysli. Denne mysli er sprød og honningristet, og så smager den eminent til en syrlig græsk yoghurt toppet med store lækre brombær.

Ingredienser

  • 2 dl havregryn

  • 1 dl solsikkekerner

  • 1/2 dl boghvedegryn

  • 1/2 dl hørfrø

  • 1 dl ristede hasselnødder

  • 1 dl kokos

  • 3 spsk honning

  • Græsk yoghurt eller skyr

  • Friske brombær

  • Evt. sirup og spiselige blomster til pynt

Sådan gør du

  • Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
  • Hæld de tørre ingredienser på en pande med honningen og varm det ved middel varme, indtil det har fået en gylden farve (det tager ca. 10 minutter).
  • Hæld det hele ud på et stykke bagepapir, og lad det køle af.
  • Kom lidt mysli i et glas og fordel yoghurten på den.
  • Drys lidt ekstra mysli på yoghurten og top med store friske brombær.
  • Skal det være lidt ekstra lækkert, kan du med fordel hælde lidt sirup på og pynte med spiselige blomster.

Del opskrift på Facebook: