En nem og lækker omgang mad i fad med bagt græskar, linser, granatæblekerner og tahindressing. Dejlig planterig hverdagsmad, der passer sig selv i ovnen.
Ingredienser
1/2græskar (gerne gråt græskar som fx crown Prince eller butternut squash)
2rødløg
1/2tskchiliflager
1tsksød paprika
1tskspidskommen
Salt og peber
2spskolivenolie
25gbredbladet persille
1dåse belugalinser
1/2granatæble, kernerne
Tahindressing
2spsklys tahin
2spskristet sesamolie
Saft af 1/2 citron
1tskhonning
Koldt vand
Salt og peber
Sådan gør du
Skær græskar i grove tern og skær løgene i både. Bland krydderierne med salt og peber og vend grøntsagerne med olivenolie og krydderblandingen. Fordel i et fad og bag ved 200 grader varmluft i ca 30 min. til græskarret er mørt og har fået farve.
Pisk alle ingredienserne til tahindressingen sammen mens grøntsagerne bager i ovnen – smag til med salt og peber og juster konsistensen med koldt vandt, så den kan “hældes” over grøntsagerne.
Hak bredbladet persille groft og pil kernerne ud af granatæblet.
Skyl linserne under koldt vand og lad dem dryppe af.
Når grøntsagerne er bagt færdige, så lad dem lige stå og køle lidt af i 10-15 min. Fordel nu linser og granatæbler i fadet og vend dem meget forsigtigt med grøntsagerne. Top med bredbladet persille og lidt ekstra granatæblekerner. Hæld til sidst en smule af dressingen over fadet eller server den ved siden af.