Grillede snack gulerødder med burrata ost, pesto og pinjekerner – en velsmagende og smuk anretning til årets sommerfest eller grillaftener.
Ingredienser
200gøkologiske snack gulerødder
Olivenolie
Salt og peber
1stkburrata
2spskpesto (købt eller se opskrift på hjemmelavet nedenfor)
25gpinjekerner
Frisk basilikum
Pesto
25gpinjekerner
1/2dlolivenolie
1stort bundt frisk basilikum og persille (eller 1 af delene)
1spskcitronsaft
Salt og peber
Sådan gør du
Vend gulerødderne med olivenolie, salt og peber. Grill dem ved medium varme på begge sider til de får grillstriber og er let møre (ca 10 minutter i alt).
Rist pinjekernerne på en tør pande til de bliver gyldne.
Anret gulerødderne på et fad og top med burrata, pesto, pinjekerner og lidt fintsnittet basilikum.
Pesto
Rist pinjekernerne på en tør pande til de er let gyldne.
Kom pinjekerner, urter, olivenolie og citronsaft i en blender (det er nemmest med en stavblender i en høj kande, når mængden ikke er større), og blend det sammen. Smag til med salt og peber og blend det til den konsistens du foretrækker.