Grillet blomkål med cheddarost

Grillet blomkål med cheddarost

4 2 bedømmelser
Opskrift af Michelle Appelros Foto: Maria Warnke. Venligst udlånt af sæson.dkKategori: Vegetarretter
Antal

4

personer
Tilberedningstid

45

minutter

Mangler du et mættende kødalternativ som smager? Denne opskrift med blomkål og cheddar er en fantastisk ret – både for vegetarer og dig, der ønsker mere grønt på menuen. Retten er fyldig nok til at være hovedret og kan erstatte bøffer af kød, men den kan også fungere som lækkert tilbehør.

Ingredienser

  • 2-3 store blomkål

  • 2 spsk. olivenolie

  • 1 t tørret knust hvidløg

  • 1/2 tsk. røget, sød paprika

  • Lidt salt

  • 1 bundt purløg

  • 150 g revet cheddarost

  • 1 dl creme fraiche

  • 1 hvidløgsfed

  • Salt og peber

  • Saften fra en 1/2 lime

Sådan gør du

  • Rør hvidløgsdressingen sammen ved at røre creme fraiche med knust hvidløg, salt og peber. Sæt til side.
  • Rør olie med tørret hvidløg, røget paprika og lidt salt i en lille skål.
  • Skær det yderste af stammen væk og fjern evt blad. Vask blomkålen og skær dem hele i 1 cm tykke skiver. Til disse “blomkålsbøffer” er det kun det midterste, som er rundt om stilken, der kan bruges. Resten må gemmes og bruges til noget andet. Du burde få mindst 2-3 bøffer af hvert blomkålshoved.
  • Pensl skiverne på den ene side med olien og grill dem ca. 5-10 minutter på hver side. Pensl også den anden side af blomkålsbøffen før du vender.
  • Når du har vendt blomkålen en gang og har den første grillede side opad, drys revet cheddar over, så det smelter mens du griller færdig.
  • Kom bøfferne op på et fad. Kom hvidløgsdressing over og drys med hakket purløg. Drys evt. med lidt ekstra paprika.
  • Server bøfferne rygende varme med en god salat og et godt brød til.

Del opskrift på Facebook