Hvis du tager et perfekt fad flødekartofler og pepper det op med masser af røget laks, hvidløg og løg, så har du vores velsmagende kartoffelfad med laks. Det er en skøn familievenlig middagsret, som nemt kan bikses sammen og stå og hygge sig i 1,5 time i ovnen.
Ingredienser
1,2kgdanske kartofler
2storeløg
3fedhvidløg
1stort bundtfrisk dild
250gkoldrøget laks
500mlmadlavningsfløde
1/4 tsk.revet muskatnød
1tsk.salt
Friskkværnet peber
Sådan gør du
Skær kartofler, løg og hvidløg helt fint på et mandolinjern.
Bland fløde med salt, peber og muskatnød.
Tag et ildfast fad og læg lag af skiftevis kartoffel, løg, hvidløg, dild og laks.
Slut med et lag kartofler og hæld flødeblandingen jævnt fordelt udover hele fadet.
Bag fadet ved 200 grader varmluft i ca. 1 time og 30 min. Dæk fadet med stanniol eller en plade den første time.
Server kartoffelfadet med en frisk sprød salat og en lækker vinaigrette.