Kartoffelmadder – dild & rejer – radiser & tørrede rødløg
Course: Vegetarretter
Antal
4
MadderTilberedningstid
20
minutesKartoffelmadder er bare det bedste – især når de nye, dejlige sommerkartofler er klar i marken! Man kan variere sine kartoffelmadder i en uendelighed. Her har vi valgt en luksus version med fjordrejer, dilddressing og nye asparges, samt en hverdagsmad med mayo, tørrede rødløg og nye sprøde radiser.
Ingredienser
4 skiver rugbrød
2 spsk. mayonnaise
4 blade hjertesalat
8 nye, kogte kartofler
- Dild & rejer
75 g fjordrejer
2 asparges, grønne i strimler
1 spsk. mayonnaise
2 spsk. creme fraiche 9%
2 spsk. citronsaft
1/2 bundt frisk dild
Salt og peber
- Radiser & tørrede rødløg
2 radiser, i skiver
2 asparges, grønne i strimler
1 spsk. rødløg, tørrede fra Tvedemose
1 spsk. mayonnaise
Frisk kørvel
Sådan gør du
- Smør rugbrød med mayonnaise og læg et stort blad hjertesalat på hver skive
- Skær kartoflerne i skiver og fordel ovenpå salatbladet
- Rejer & dild
- Fordel rejer ovenpå kartoflerne
- Rør dressingen sammen og smag til
- Dryp dressing på madderne, top med asparges og frisk dild
- Radiser og tørrede rødløg
- Kom radiser, rødløg og asparges på madderne
- Top med ekstra mayonnaise og frisk kørvel
Video
Del opskrift på Facebook