Lagkage med creme og brombær
Course: Brød og bagning
Antal
10
personerTilberedningstid
1
hourEn frisk lagkage med en syrlig creme på fløde og creme fraiche og lækre bunde. Alt sammen toppet med de lækreste friske brombær.
Ingredienser
120 g sukker
4 æg
90 g hvedemel
25 g ristede mandler
3/4 tsk bagepulver
5 dl piskefløde
3 dl creme fraiche 38 %
4 spsk flormelis
1 vaniljestang
Bærmarmelade efter smag
Brombær til pynt
Sådan gør du
- Del æggene i blommer og hvider.
- Hak de ristede mandler fint.
- Pisk æggeblommerne og ca. 110 g af sukkeret lyst og cremet.
- Pisk æggehviderne hvide, luftige og skummende og tilsæt de resterende 10 g sukker lidt ad gangen under piskning. Pisk, indtil hviderne er helt stive.
- Bland hvedemel og bagepulver og sigt det. Vend det i æggeblomme-blandingen.
- Vend derefter forsigtigt 1/3 af æggehviderne i dejen, til dejen er ensartet. Og vend endnu 1/3 af æggehviderne i dejen derefter.
- Vend de ristede mandler i dejen, og vend derefter den sidste 1/3 æggehvide, indtil dejen er luftig og ensartet.
- Hæld dejen i en springform på ca. 20-22 cm beklædt med bagepapir.
- Bag lagkagebunden i ca. 25-30 min. ved 180 grader varmluft (tjek evt. med en pind).
- Tag kagen ud af ovnen og lad kagen køle helt af i formen.
- Skær kagen i 3 lige store lagkagebunden med en kniv eller en kraftig sytråd.
- Pisk fløde og creme fraiche med flormelissen og vaniljen, indtil cremen har konsistens som flødeskum.
- Sprøjt eller smør en del af cremen på den nederste bund. Gentag 2 gange. Laget på toppen er ikke så tykt, som de andre lag.
- Pynt med lækre store brombær på toppen.
- Stil lagkagen på køl i mindst 1 time og servér.
Del opskrift på Facebook: