Linsehummus med bagte gulerødder og soltørrede tomater
Course: Snacks og sødt
Antal
4
persTilberedningstid
45
minutesLinsehummus med bagte gulerødder og soltørrede tomater – en smagfuld og virkelig lækker dip til grøntsagsstave, brød eller som spread i sandwich.
Ingredienser
100 g anicia linser
250 g gulerod
50 g soltørrede tomater (dem i olie)
3 spsk olie fra de soltørrede tomater
2 fed hvidløg
1/2 tsk chiliflager
1/2 tsk spidskommen, stødt
1 håndfuld frisk basilikum og persille (kan udelades eller brug kun en af delene)
2-3 spsk æbleeddike eller citronsaft
1-2 dl kogevand fra linserne
Salt og peber
Sådan gør du
- Skære gulerødderne i mindre stykker og vend med olivenolie, lidt salt og peber. Bag i 25 min ved 200 grader til de har fået lidt farve og er møre – behold skallen på de tod hvidløgsfed og kom dem ved de sidste 10 min. Køl dem let af.
- Kog anicia linserne i saltet vand i 25 min. Hæld vandet fra og gem kogevandet.
- Kom bagte gulerødder, hvidløg (uden skallen), linser, soltørrede tomater, olie, friske krydderurter, tørre krydderier, æbleeddike og 1 dl af kogevandet i en god blender og blend til en lind konsistens. Juster og tilsæt evt mere kogevand hvis nødvendigt.
- Smag til med salt, peber, chili og syre til du får en god balance – da både tomater og gulerødder er søde kan den godt trække både en del chili og syre.
- Lad din linsehummus køle helt af i køleskabet og server den med grøntsagsstave, brød eller i en sandwich.
Tip
- Vi har brugt danske anicia linser der giver lidt mere struktur til hummusen – du kan helt sikkert også bruge andre typer af linser eller kikærter hvis du foretrækker dette.
Del opskrift på Facebook