Miso suppe med enoki svampe

Miso suppe med enoki svampe

3.2 from 17 votes
Course: supper
Antal

4

personer
Tilberedningstid

30

minutes

Miso suppe med enoki svampe og pak choi – en skøn og hurtig suppe fyldt med sprøde grøntsager og masser af umami fra både miso og svampe.

Ingredienser

  • Suppe
  • 1,5 l vand

  • 4 gr grøntsagsfond (alternativt kan hønsefond også bruges)

  • 3 spsk rød/mørk miso (mørk miso smager kraftigst, men en lys miso kan også bruges som alternativ)

  • 4 spsk soya

  • limesaft

  • Fyld
  • 400 g ramen nudler eller andre slags nudler

  • 2 pak choi

  • 2 gulerødder

  • 2 forårsløg

  • 100 g Tvedemose enoki svampe

  • 1 rød chili

Sådan gør du

  • Skyl og snit gulerødder på skrå i helt tynde skiver.
  • Rens pak choi og skil stilkene fra hinanden. Skær den grove del af kålet i skrå stykker og det meste af bladene med. Lad de inderste små stilke på pak choi’en være som de er med bladene på.
  • Snit forårsløg og chili i tynde skiver.
  • Skær roden af enoki svampene og del dem i mindre buketter.
  • Bring en stor gryde med vand i kog til nudlerne.
  • Hæld vand og grøntsagsfond i en anden gryde og lad det koge op. Skru helt ned for varmen, og kom nu kun de grove stykker og de hele stilke af pak choi i gryden . Lad dem få lidt varme i ca 1,5 minut, hvorefter grøntsagerne fiskes op med en hulske.
  • Rør miso og soya sammen i en skål til en ensartet blanding.
  • Kom miso blandingen i gryden til grøntsagsfonden og rør det godt rundt – her er det vigtigt at suppen ikke kommer op og koge igen. Smag til med lidt limesaft og evt lidt ekstra miso og soya. Lad suppen stå ved helt lav varme mens du tilbereder nudlerne.
  • Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.
  • Anret 4 skåle med nudler i bunden, både den tilberedte og den rå pak choi og gulerødder.
  • ·Hæld suppen gennem en finmasket si over i en kande. Hæld den varme suppe ovenpå nudler og grøntsagerne i skålen. Top suppen med enoki svampe, forårsløg og chili.
  • Server straks den varme suppe.

Tip

  • Du kan koge 2 smilende æg og halvere dem. Top hver portion suppe med et halvt smilende æg lige inden servering.

Del opskrift på Facebook

Vores jord på Instagram