Okonomiyaki inspirerede kålpandekager – en perfekt måde at få brugt en masse grøntsager på. Her serveret med hoisinsauce, chilimayo, syrlig kål og forårsløg.
Ingredienser
500gspidskål og gulerødder (vi har brugt ca 400 g kål og 100 g gulerødder)
2forårsløg
150ghvedemel
0,5tskbagepulver
3æg
1,5dlgrøntsagsbouillon (eller vand)
3spsksoya
1spskrisvinseddike
Chilimayo
3spskmayo
1-2spsksriracha chilisauce
2spskrisvinseddike
Syrlig kål
1/4-1/2spidskål (alt efter størrelsen)
1-2spsksukker
1-2spskrisvinseddike
Salt
Andre toppings
Hoisinsauce
1forårsløg, snittet
Hakket koriander
Sesamfrø
Sådan gør du
Snit spidskål groft (evt på mandolinjern), og riv gulerødderne groft. Skær forårsløg i ringe.
Bland hvedemel og bagepulver i en stor skål. Tilsæt grøntsagsfond mens du pisker med et piskeris, så du undgår klumper. Tilsæt æg, soya og risvinseddike og piske det hele godt sammen. Vend de snittede grøntsager i “dejen”.
Varm en pande op med olie til medium varme. Steg store kålpandekager (efter ønsket størrelse) i ca 3-4 minutter per side. Lav evt en test pandekage til en start og smag til med salt/soya, hvis du synes det mangler.
Hold pandekagerne varme i ovnen mens du steger resten færdige.
Syrlig kål
Snit spidskål tyndt på et mandolinjern eller med en kniv. Kram kålen godt sammen med sukker, risvinseddike og lidt salt. Smag til så det har en god balance af sødt og surt – gerne til den syrlige side.
Chilimayo
Rør alle ingredienserne til chilimayo sammen og smag til.
Anretning
Anret kålpandekagerne med hoisinsauce, chilimayo, syrlig kål, snittede forårsløg, koriander og lidt sesam.
Tip
Du kan sagtens bruge andre former for kål som fx hvidkål, rødkål, savoykål og grønkål.