Okonomiyaki med kål og porre

Okonomiyaki med kål og porre

5 from 1 vote
Recipe by Louisa Lorang Fotograf: Lene Samsø. Venligst udlånt af sæson.dk Course: Vegetarretter
Antal

2

personer
Tilberedningstid

30

minutes

Her er en super nem version af den japanske okonomiyaki. Den er proppet med
grøntsager og smager vidunderligt.

Ingredienser

  • 1/2 1/2 kål, f.eks. savoy eller hvidkål ca. 500 g

  • 2 2 porrer

  • 2 2 gulerødder

  • 3 dl 3 bouillon, gerne hønsebouillon

  • 2 2 æg

  • 2 dl 2 mel

  • 2 tsk. 2 bagepulver

  • Salt

  • Olie til stegning

  • BBQ sauce
  • 4 spsk. 4 ketchup

  • 1 spsk. 1 soja

  • 1 tsk. 1 honning

  • 1 tsk. 1 chilisauce

  • Mayo
  • 4 spsk. 4 mayonnaise

  • 1 tsk. 1 sukker

  • 2 spsk. 2 eddike

Sådan gør du

  • Snit kål og porre fint (gem lidt porretop til servering).
  • Drys begge dele med 1-2 tsk. salt og klem det hele sammen med hænderne.
  • Riv gulerødderne groft.
  • Pisk bouillon, æg, mel og bagepulver sammen.
  • Vend kål, porre og gulerod i dejen.
  • Varm to små pander op med lidt olie og fordel massen på dem. Tryk den godt ned og steg okonomiyakien under låg ved middel varme i ca. 10 minutter, eller til den har sat sig i bunden.
  • Vend den og steg den igen i 7-10 minutter uden låg på den anden side. Steg til den er gylden og gennemstegt.
  • Rør imens ketchup med soja, honning og chili. Smag til.
  • Rør mayonnaise med lidt sukker og eddike.
  • Anret okonomiyakien med bbq sauce og striber af mayo. Servér med masser af brøndkarse og lidt snittet porre.

Tip

  • Brug det kål du har. Brug forårsløg, når de er i sæson, og nyd at så meget grønt, kan være i en lille ret.

Del opskrift på Facebook: