Panna cotta med æble og rosmarin
Course: sncaks og sødt
Antal
6
portionerTilberedningstid
45
minutesEn super simpel og virkelig smagfuld lille dessert med æble – den vaniljeprikkede panna cotta har fået selskab af en intens æblesirup kogt på æblemost, karamelliserede stegte æbler og rosmarin.
Ingredienser
- Panna cotta
2,5 blad husblas
0,5 l piskefløde
1 vaniljestang
80 g sukker
- Æblesirup
4 dl æblemost
1,5 dl sukker
den tomme vaniljestang fra panna cottaen
- Karamelliserede stegte æbler
2 æbler – gerne en sort der er fast i konsistensen
50 g smør
50 g sukker
2 kviste frisk rosmarin
- Hasselnøddekrokant
50 g ristede og afskallede hasselnødder
50 g sukker
1 nip flagesalt
- Pynt
1 kvist frisk rosmarin, finthakket
Sådan gør du
- Panna cotta
- Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 10-15 min.
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland vaniljekornene med lidt sukker, og kom vanilje, sukker og piskefløde i en gryde. Gem den tomme vaniljestang til æblesiruppen.
- Varm fløde og sukker op til lige under kogepunktet og tag det af varmen. Hæld blandingen i en skål. Vrid husblas fri for vand og rør det ud i den varme flødeblanding. Kom skålen med fløden i køleskabet i 1 time – rør i det ca hvert 10. minut for at undgå, at der dannes skind på toppen.
- Hæld flødeblandingen i små silikoneforme (ca 6 cm i diameter) og kom dem i fryseren. Lad dem fryse helt ind i minimum 12 timer.
- Æblesirup
- Kom æblemost, sukker og den tomme vaniljestang i en gryde. Kog blandingen op og skru ned til medium varme, så det står og småkoger. Lad æblemosten koge ind til sirup i 20-25 minutter. Tjek evt konsistensen på en ske – siruppen skal tykne let uden at blive helt stiv.
- Kom æblesiruppen på et skoldet glas, og lad den køle helt af i køleskab indtil servering.
- Karamelliserede stegte æbler
- Skær æblerne i små tern af ca 1×1 cm.
- Kom sukkeret på en pande og lad det smelte stille og roligt ved medium varme. Når sukkeret er smeltet kommes smørret på panden. Lad karamel og smør smelte sammen til en ensartet lys karamel. Pas på at karamellen ikke bliver for mørk inden smørret kommes på.
- Hæld æblerne på panden sammen med rosmarin og citronsaft. Vend det hele godt rundt og lad æblerne stege i karamellen i 2-3 minutter – æblerne skal stadig være faste og må ikke koge ud.
- Hæld de stegte æbler i en skål og lad dem køle af til stuetemperatur. Æblerne kan godt stå i køleskab indtil servering, men bør stå ved stuetemperatur i minimum 1 time inden anretning.
- Hasselnøddekrokant
- Kom sukker på en pande og lad det smelte stille og roligt ved medium varme til en gylden karamel. Når alt sukkeret er smeltet, kommes hasselnødderne på panden og vendes godt rundt i karamellen sammen med et nip flagesalt.
- Tag straks hasselnødderne af panden og hæld dem over på et stykke bagepapir. Lad krokanten køle helt af. Hak herefter hasselnøddekrokanten i mindre stykker.
- Pynt og anretning
- Skub forsigtigt de frosne panna cottaer ud af silikoneformene minimum 3 timer inden servering. Placer dem på de tallerkener, hvor de skal anrettes, og lad dem tø op i køleskab i minimum 3 timer.
- Hæld æblesirup omkring panna cottaen, top med karamelliserede æbletern og hasselnøddekrokant. Drys til sidst med lidt finthakket rosmarin.
Video
Tip
- Hvis du ikke har silikoneforme, kan desserten også sagtens anrettes i små glas eller portionsforme. Hvis du anretter i glas, kan du blot lade den sætte sig i køleskab i minimum 6 timer inden servering.
Del opskrift på Facebook