En dejlig simpel pastaret med smagfulde stegte flowersprouts, chili og hvidløg. Hvis du er vild med det italienske køkken, vil denne simple pastaret være et sikkert hit.
Ingredienser
175gpasta eller spaghetti
150gflowersprouts
2fedhvidløg
1/2tskchiliflager
3spskolivenolie
salt og peber
parmesan til topping
Sådan gør du
Skyl og rens dine flowersprouts – skær de store over i halve.
Skær hvidløg i små tern eller skiver.
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Varm olien op på en pande ved kraftig varme. Kom dine flowersprouts på panden og steg dem ved kraftig varme i 1 minuts tid.
Skru ned for varmen på panden og tag panden kort af varmen, så den mister lidt temperatur. Kom nu chili og hvidløg på panden og steg i et par minutter til hvidløgene er klare og bløde – men ikke mørke.
Kom den kogte pasta på panden og vend det hele godt rundt, så olien bliver fordelt på pastaen. Smag til med salt og peber.
Top pastaen med friskrevet parmesan, lidt ekstra peber og evt lidt chili, hvis retten godt må være ekstra spicy.