Rødkål og fennikel salat med and

Recipe by Emma Martiny
5.0 from 1 vote
Course: Måltidssalater og tilbehør
Antal

4

personer
Tilberedningstid

20

minutes

Denne salat med and er en skøn, frisk servering. Her bruges rester fra julens andesteg i en smuk salat med sprøde grøntsager – lige netop, hvad man ofte har lyst til dagen efter, vi har nydt den tunge julemad.
Salaten laves på en base af rødkål vendt sammen fintsnittet fennikel. Sammen med syrligt-søde granatæblekerner, appelsiner, cremet feta og sprøde mandler, får man en helt uimodståelig salatkombination, der passer perfekt til andekød.

Ingredienser

  • 400 g rester af andestegen

  • 1/2 rødkål

  • 1 fennikel

  • 1/2 granatæble

  • 3 appelsiner

  • 100 g fetaost

  • Vinaigrette
  • Skal fra 1 øko appelsin

  • 1 dl friskpresset appelsinjuice (presset fra appelsinhinderne)

  • 3 spsk. olivenolie

  • 2 spsk. æblecidereddike

  • 1 tsk. dijonsennep

  • 1 tsk. ahornsirup

  • Salt og friskkværnet peber

  • Ahornristede mandler
  • 50 g mandler

  • 3 spsk. ahornsirup

  • 1 knsp. salt

Sådan gør du

  • Pluk andekødet fra skrog og ben i mundrette stykker, og sæt til side.
  • Snit rødkål og fennikel helt fint, gerne på et mandolinjern.
  • Frigør granatæblekerne.
  • Fileter appelsinerne ved at skære skrællen og den hvide hinde fra, og frigør dernæst kødet i små fileter.
  • Pres saften fra appelsinhinderne, så du får 1 dl til vinaigretten.
  • Pisk alle ingredienserne sammen til vinaigretten, og vend den rundt i fintsnittet rødkål og fennikel.
  • Fordel det på et salatfad eller i en stor skål.
  • Kom granatæblekerner, appelsinfileter, andekød og smuldret feta over salaten, og vend let rundt.
  • Rist mandlerne på en tør pande, og når de begynder at tage farve hældes ahornsirup over panden.
  • Drys med salt, og vend rundt.
  • Når væsken er fordampet, fordeles mandlerne på et skærebræt.
  • Lad dem køle lidt af, inden de hakkes groft og drysses over salaten inden servering.

Del opskrift på Facebook