Smørstegte gulerødder smager virkelig skønt, og kan både nydes med lidt ost og grønt som en selvstændig salat eller som tilbehør til andre retter.
Ingredienser
500ggulerødder
1spskolivenolie
2spsksmør
1tskahornsirup
Salt og peber
Evt citronsaft, friske urter, ost til topping
Sådan gør du
Rens gulerødderne og skær dem i halve hvis de er meget store.
Kom olie og smør på en pande og varm op til medium varme. Kom gulerødderne på panden og steg dem ca 5 min. på hver side indtil de er gyldne og let møre – der må stadig godt være bid i gulerødderne.
Kom ahornsirup på panden og skru op for varmen og lad gulerødderne karamellisere i 1 minuts tid. Drys med salt og peber.
Anret gulerødderne på en tallerken eller et fad og dryp evt med lidt citronsaft og drys med friske krydderurter.