Waldorfsalat med grønkål – en virkelig skøn klassisk salat der har fået et twist af fintsnittet grønkål. Det giver både en fin farve og ekstra fylde til salaten, der passer perfekt til julebordet eller Mortens Aften anden.
Ingredienser
2 store æbler (3 hvis de er små)
400gvindruer
6 stilke bladselleri
200gsnittet grønkål
1 spsk citronsaft
100gpekannødder
Dressing
250gcreme fraiche 38%
150gcreme fraiche 18%
1,5-2 spsk akaciehonning eller sukker
salt og peber
Sådan gør du
Skær æblerne i mundrette tern og halver vindruerne. Snit bladselleri i tynde skiver og snit evt grønkål i tynde strimler, hvis du ikke har købt en færdigsnittet udgave. Vend grøntsagerne med citronsaft. Tag lidt af ingredienserne fra til topping på salaten.
Rist pekannødderne ved 200 grader traditionel ovn i ca 5 min, for at fremhæve smagen.
Rør ingredienserne til dressingen sammen – smag til med honning, salt og peber.
Rør salaten godt sammen med dressingen, og lad gerne salaten trække minimum 30 minutter på køl inden servering.
Top med de ekstra grøntsager og grofthakkede pekannødder.
Video
Tip
Du kan lave dressingen lettere ved kun at bruge creme fraiche 18 %, men vær opmærksom på at dressingen så vil blive tyndere.